Kvalitet du kan stole på

Det vigtigste led i kæden

Du kan købe en riffel til tyve tusinde og en kikkert til det dobbelte, men det hele er ligegyldigt hvis forbindelsen mellem dem rykker sig. Montagen er det absolut vigtigste element for din præcision. Hvis skinnen giver sig bare en tiendedel millimeter under rekylen, flytter dit træfpunkt sig markant ude på hundrede meter.

Mange af os skifter mellem forskellige sigtemidler på samme våben — dagkikkert til jagt, rødpunkt eller natoptik til andre situationer. Nogle af os bruger det samme sigtemiddel på flere våben. Det kræver en skinne eller base og en montage, der holder nulpunktet, hver eneste gang du tager den af og sætter den på - og det stiller store krav til både materialer og produktionsmetoder.

Militær standard

Ikke alle Picatinny-skinner er ens. Standarden har udviklet sig siden den oprindelige MIL-STD-1913 fra 1995, og ikke alle producenter følger med. Vores gør. Alt i vores sortiment overholder den nyeste NATO STANAG 4694-standard fra 2009 — den samme som bruges af forsvar i store dele af verden. Den standard eksisterer fordi man skal kunne skifte optik hurtigt, under pres, og ramme præcist bagefter. Mere gennemtestet end det bliver det ikke.

→ Læs mere om Picatinny-standarden

Kun det vi selv vil bruge

Vores filosofi er simpel: Vi sælger kun produkter vi selv vil skrue på vores egne rifler. Derfor finder du ingen ukendte budget-løsninger her. Alt er gennemtestet af folk der selv skyder, og udvalgt fordi det holder i praksis — ikke fordi det er billigst.

Vi er dermed heller ikke de billigste på markedet. Men i det samlede regnskab med riffel og kikkert er merprisen for en ordentlig montering forsvindende lille. Til gengæld er det ofte montagen der afgør om du rammer eller ej.

→ Stål eller aluminium? Læs mere her

Stål eller aluminium — du bestemmer

Der er meget religion i om en skinne skal være af stål eller aluminium. Sandheden er at begge materialer fungerer fremragende, så længe kvaliteten er i top. Vi har begge dele på hylderne i den bedste kvalitet. Aluminium sparer dig for et par gram, mens stål giver den ultimative råstyrke. Det er dit valg — vi står inde for begge dele.

Produceret af specialister i Europa

Vi har personligt besøgt vores leverandører. Det er mindre specialværksteder i Europa som ikke laver andet end præcisionsdele til skydevåben. Disse folk lever og ånder for det de laver, og har gjort det i årtier. Ingen omveje via Fjernøsten, ingen ukendte underleverandører.

→ Læs om HG Firearms
→ Læs om Nieload

Gør det selv — og lær dit våben at kende

Mange tror at man skal aflevere riflen hos en bøssemager for at få monteret en skinne. Det behøver du ikke. Du kan sagtens gøre det selv, og du sparer let 500–1.500 kroner.

Men det vigtigste er ikke pengene du sparer. Det er at du lærer dit eget udstyr at kende. Når du selv har monteret din skinne, ved du præcis hvad der sidder hvor, hvor stramt det skal være, og hvad du skal tjekke den dag noget ikke er som det skal være i skoven eller på banen.

→ Sådan monterer du en Picatinny-skinne

Har du spørgsmål?

Er du i tvivl om hvilken skinne der passer til din riffel, eller har du spørgsmål til monteringen? Skriv til os — vi hjælper dig gerne videre.

→ Kontakt os